Jeg lever og ånder for at fortælle historier igennem mit kamera, en passion der i den grad skinner igennem, i alt hvad jeg leverer. Sideløbende med mit primære arbejde hvor jeg producerer film og billede materiale til erhvervslivet, så fotograferer jeg både familier og bryllupper. Her får jeg nemlig lov til at skabe personlige minder og fastfryse øjeblikke i menneskers liv, som de vil sætte pris på i mange år frem i tiden. Jeg har stor erfaring med at fotografere bryllupper, og jeg elsker udfordringen ved at fortælle en historie med øjeblikke, man kun har én chance for at fange.
I mit fotostudie i Varde, har jeg mulighed for at fotografere portrætter og familiebilleder. Atmosfæren er rolig, afslappet og fotostudiet byder på en masse muligheder for, at fotografere nogle skønne professionelle billeder af jer.
Min tilgang til at fotografere både bryllupper og familiebilleder indeholder mange af de samme værdier. Mit mål er at fange den ægte personlig stemning og den rene, upolerede historie. Jeg har en journalistisk og filmisk tilgang til både lys og komposition. Når det kommer til efterbehandling af mine billeder, går jeg efter et meget nordisk udtryk, som jeg krydrer med min egen personlige stil.